Herunder kan du læse anmeldelser om alle vores bøger

Bekymringer er ligesom skyer

ANGSTFORENINGEN

Bekymringer er ligesom skyer er en af seks bøger i A BIG HUG BOOK-serien skrevet til de mindste. Bogen, der er fyldt med søde illustrationer, fortæller, hvordan nogle dage er vidunderlige og fulde af sollys og mennesker og ting, vi holder af. Andre dage er ikke så vidunderlige. De kan være fyldt med problemer og bekymringer, der kommer svævende lige som skyer og dækker for sollyset i vores dag.


Hvis vi ved, hvad problemet er, kan vi forsøge at løse det bl.a. ved at bede om hjælp. Men nogle gange kommer vi til at tænke alt for meget på et problem, og så føles alt meget mørkere og mere dystert, end det i virkeligheden er. Vi kan både miste appetitten og få svært ved at sove.


Der er forskellige måder at håndtere bekymringer på fx ved at tale med andre om dem, lave noget som man godt kan lide at lave, tage dybe vejrtrækninger og lade bekymringerne forlade kroppen sammen med udåndingen. Ved at flytte bekymringerne væk kan de hårde dage føles lidt lysere.


Den lille fortælling kan være god at tage udgangspunkt i, hvis man fornemmer, at ens barn har let til bekymringer. På den måde kan man tale om, at man ikke behøver at tænke på sine bekymringer hele tiden. Samtidig kan man tage udgangspunkt i bogen og få en god snak med barnet om, at problemer og mørke dage er en lige så naturlig del af livet som de lyse dage. Vi oplever alle både lyse og mørke dage, og vi kan lære at komme lettere igennem de mørke.


De øvrige bøger i serien, der hjælper børnene og deres familier med at sætte ord på følelser og udfordringer lægger op til samtaler om flere forskellige emner: legepladsen (hvor man kan møde mange forskellige børn, og hvor der også kan være lidt vildt), døden, tab og sorg (hvor går livet hen, når det forlader kroppen?), internettet (som både kan være fantastisk og lumsk), venskaber (som kan være værdifulde, men også svære), familien (der er lige som en kage og kan antage mange forskellige former og størrelser).


Anmeldt af: Marie Särs Andersen - Angstforeningen


A Big Hug Book serien

litteratur.anmelder (Anmelder for dinboganmelder.dk og Bogpotten.dk)

💯De bedste bøger omkring følsomme hverdagsudfordringer til dato!🔥Der er i alt seks vidunderlige bøger i serien "A Big Hug Book"🎉Den ene mere fantastisk end den anden.

😢For følelser er svære at håndtere, særlig, hvis man er barn. Men her kan du sammen med med din barn dykke ned i hverdagsudfordringer, og vigtigste af alt, kan du lære at håndtere dem.🐼Derudover er bogen fyldt med de mest nuttet illustrationer af skønne dyr, som optræder som børn.

🎯Jeg kan ikke anbefale dem nok - alle med børn må straks købe dem, eller måske ønske dem til barnets fødselsdag eller julegave. De er ihvertfald alle pengene værd, og mere til.

@l.o.u.i.s.e.l.s.o.m.m.e.ranmelder.

A Big hug book serien

LEKTØRUDTALELSE

Serie på 6 billedbøger, der i hver bog behandler et emne, som for børn kan være lidt følsomt og uhåndgribeligt, fx hvordan bekymringer kan være som skyer, og hvad man kan gøre for at mindske dem, og om hvor forskellige familier kan være i størrelse og form men alligevel har noget til fælles. Af andre emner er venskaber, forskelligheder, internettet og livet. Med kort tekst og illustrationer i akvarel. Bøgerne har australsk ophav, og forfatteren arbejder som klinisk psykolog.

Sammenligningerne med velkendte ting og begreber som vandpytter, skyer og vipper, der bruges som et greb til at formidle de mere uhåndgribelige emner, fungerer godt. Illustrationerne er søde og charmerende.


Lektørudtalelse,Marion Tirsgaard


A Big hug book serien

NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK

VENSKAB ER LIGESOM EN VIPPE

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=731


LIVET ER LIGESOM VINDEN

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=730


LEGEPLADSEN ER LIGESOM EN JUNGLE

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=729


INTERNTETTET ER LIGESOM EN VANDPYT

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=728


EN FAMILIE ER LIGESOM EN KAGE

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=727


BEKYMRINGER ER LIGESOM SKYER

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+B%D8RNEHAVEB%D8RN&id=726

Min ven med autisme

DANSK PSYKOLOG FORENING

https://www.dp.dk/p-psykologernes-fagmagasin/boganmeldelser/min-ven-med-autisme/


Bogen ”Min ven med autisme” er udformet som en interaktiv bog, hvor modtageren selv skal udfylde navn og lave noter undervejs. Der er desuden plads til at lave en slags scrapbog til slut i bogen. Forfatteren lægger således op til at barnet er medforfatter til bogen. Bogen henvender sig til børn i skolealderen og kan både bruges til enkelte børn og gruppe- eller klassevis.

Min vurdering er, at den egner sig fra ca. 1.-2. klasse og op til omtrent 7.-8. klasses børn.

Bogen omhandler det at have autisme og er delt op i kapitler, der er kaldt følgende: ”Hvad er min ven med autismebogen”, ”Gå en tur i andres sko. Hvorfor og hvordan accepterer man andre?”, ”Hvad er autisme?”, ”Dig og din ven med autisme. Hvordan er I forskellige, og hvordan kan du være en god ven?”, ”Gruppe aktiviteter”, ”Dine tanker” og ”Bonus”.

Den er skrevet meget pædagogisk og letlæseligt og er et konkret arbejdsredskab, som jeg tænker kan være hjælpsomt ift. inklusion af børn med autisme i almenklasserne. Den kommer fint omkring nogle kernesymptomer for autisme, samt guider den læseren på en pædagogisk måde til at mentalisere og udvide vedkommendes horisont og det gøres i børnehøjde.

Samtidig har den flere konkrete forslag til, hvordan børn kan forstå andre, og hvordan autisme kan forstås, hvorfor den er meget anvendelig og let at gå til.

Som PPR-psykolog glæder jeg mig meget til at have denne bog med under armen, når jeg skal hjælpe klasser og lærere godt på vej til den gode inklusion af børn med autisme. Desuden vil jeg anbefale den til familier med børn, der har diagnosen. Jeg tænker, at den kan være til stor hjælp ift. at udvide børns forståelse for børn med autisme.


Anmeldt af Maria Markus, PPR-psykolog


Min ven med autisme

NETSUNDHEDSPLEJERSKE.DK

https://www.netsundhedsplejerske.dk/bogguide/index.php?option=laes&kat=B%D8RNEB%D8GER+FOR+SKOLEB%D8RN&id=732